Integral Psykoterapi

Vi møder alle udfordringer på vores vej gennem livet. Nogle sætter dybe spor og kan vælte os omkuld for en stund. Andre kan tage form som hverdagsproblematikker, dilemmaer eller triggere – som måske også rækker dybere, end de umiddelbart synes.

Fælles for livets udfordringer er, at de rummer potentialet for udvikling og vækst – og kan åbne døre til en mere bevidst og meningsfuld livsudfoldelse.

Psykoterapi er derfor for alle. Uanset om du står midt i en akut livskrise, føler dig fastlåst, oplever vanskeligheder i dine relationer – eller blot længes efter at udforske dig selv og komme tættere på kernen af, hvem du er.

Jeg arbejder terapeutisk med mennesker, der oplever psykisk belastning som fx angst, stress, livskriser, traumer eller andre følelsesmæssige udfordringer.

Eksempler på temaer, vi terapeutisk kan arbejde med:

  • Selvværd, selvaccept og selvkærlighed

  • Samliv, udfordrende relationer & grænsesætning

  • Sygdom, død & sorg

  • Overbelastningsreaktioner

  • Depression & angst

  • Tankemylder og mental uro

  • Skilsmisse, overgange i livet & ændrede livssituationer

  • Traumer

  • Frygt

  • Ensomhed, mangel på mening og livsgnist

  • Selvbillede & identitet

"Tusind tak, kære Tine – tak for dig og din værdifulde støtte og guiden. Det er så healende at mærke dit gennemkærlige væsen. Jeg er meget taknemmelig for, at du vil være med på min rejse."
— Freja, 31 år

Vi heler i relation

Derfor ser jeg relationen som det allervigtigste element i terapien. Min intention er altid at skabe et trygt, rummeligt og omsorgsfuldt rum, hvor du kan føle dig mødt og holdt – uanset hvad du bringer med dig.

Som spaceholder er det min fornemmeste opgave at holde rummet med indføling, ro, neutralitet og et autentisk nærvær.

Formålet med hver session er at åbne et mulighedsrum, hvor vi – uden dom – kan gå på opdagelse i det, der fylder i dig.

Kun du kan gå vejen – men du behøver ikke gå den alene.
Lad mig være din støtte. Din stifinder, lygteholder og omsorgsfulde guide på rejsen hjem til dig selv.

Hvad du kan få ud af at gå i terapi:

✨ En større bevidsthed om dig selv – dine ressourcer, mønstre og skyggesider
✨ Færre konflikter i både din indre og ydre verden
✨ Nye perspektiver og måder at forstå dig selv og omverdenen på
✨ Øget selvforståelse, selvaccept og en mere selvkærlig væren
✨ Et sundere selvværd og større tro på dig selv og dine evner
✨ Forbedrede relationer
✨ Mere energi og mentalt overskud
✨ En dybere indre ro, større grounding og kontakt til dig selv
✨ Forbindelse til din krops visdom – og tillid til at navigere ud fra den
✨ En oplevelse af større personlig frihed

… og meget, meget mere.

Men terapi er ikke et quick-fix. Varige og bæredygtige forandringer tager tid. Til gengæld skaber de transformation, der mærkes helt ind i din hverdag – og i mange tilfælde vil du allerede efter et par sessioner opleve, at noget har rykket sig indeni.

Min tilgang er ikke traditionel samtaleterapi.
Jeg arbejder helhedsorienteret og kombinerer Integral Psykoterapi med energetisk transformation, kropsligt nærvær og indsigt fra dit Human Design.

Sammen skaber vi et rum, hvor både krop, sind, sjæl og essens får plads – og hvor du kan møde dig selv endnu dybere.

"Det har føltes så kærligt den måde, Tine har støttet mig på i min proces, og en vigtig opdagelse ved terapien har været, at selvom emnet, jeg kom med, var fyldt med stærke følelser og var meget reaktivt, så formåede Tine at gøre det ‘farlige’ ufarligt og sætte spot de mange ressourcer, jeg har, som jeg ikke selv kunne se. "
— Susanne, 38 år

Det praktiske:

  • Foregår fysisk i 9260 Gistrup eller online

  • Varighed: ca. 60-90 minutter

  • Du er hjertelig velkommen til at skrive til mig for en gratis 15 min. forsamtale, hvor vi kan tale om, hvorvidt et psykoterapeutisk forløb hos mig er rette match til dig.

  • Udveksling: 850 kr.

ID Psykoterapi