Essensaktivering

Genskab forbindelsen til din højere visdom og livsformål

En essensaktivering går ind og arbejder med din såkaldte essensprisme – et prisme, som vi alle har svævende over vores fysiske krop og som der sendes og reflekteres kosmisk visdom igennem.

Det kan lyde lidt floffy og måske helt science fiction-agtigt, men den er god nok. Essensen er beskrevet og afbilledet i mange forskellelige og uafhængige spirituelle retninger. Fx er det også kaldet ‘Soul Star Chakra’.

Essens-prismet kan på en måde siges at være porten mellem det uendelige og det timelige; mellem den du er hinsides tid og rum – og den du er i din menneskelige inkarnation her og nu. Det rummer og transmitterer visdommen om, hvorfor du er her, og bærer således nøglerne til at du kan udleve dit livsformål, dine højeste potentialer og dine unikke gaver.

Essensprismet er således et både modtagende og reflekterende energicenter, der, som sagt, er lokaliseret over vores krone-chakra.

Når vi gennem livet mister forbindelsen til vores dybere mening – fx ved livskriser, følelsen af at være faret vild, traumer eller spirituel disconnection – kan dele af essensprismet slukkes, så vi ikke længere kan modtage og reflektere den kosmiske visdom, vi er her for at udleve og dele.

I en essensaktivering går vi ind og fokuserer på at “tænde” disse spejlflader igen, så lyset kan strømme frit igennem dig.

Sessionen støtter dig i at genfinde retning, mening og dybere indre klarhed. Mange beskriver det som at få kontakt til noget, de altid har vidst, men har glemt.

Med en essensaktivering vil vi genaktivere og tænde en eller flere slukkede spejlflader og dermed åbne op for, at du igen vil blive forbundet til dit livsformål, til dine unikke potentialer og til de gaver, som du er her for at forfine og dele med andre i dette liv.

Sådan foregår en essensaktivering:

Vi begynder med en kort samtale, hvor vi åbner rummet samt energien og sætter intentionen. Jeg forklarer lidt om, hvordan du kan forvente at opleve “essens-rummet”, da dette er uden for tid og rum og ikke mindst meeeeeget større, end hvad den menneskelige bevidsthed har evnerne til at forestille sig.

Herefter guider jeg dig op til dit essensprisme og herfra begynder udforskningen af, hvordan vi kan aktivere slukkede spejlflader.

Jeg er med dig hele vejen og garanterer, at du vil føle dig både holdt og støttet under hele sessionen.

Jeg afslutter altid med en fuld rensning og healing af dit energisystem samt en opsamlende terapeutisk samtale (og evt. tegneterapi) for støtte og integration.

Det praktiske:

  • Foregår fysisk i 9260 Gistrup

  • Varighed: ca. 2 timer

  • Du er hjerteligt velkommen til at skrive til mig, hvis du vil høre om, hvorvidt en Essensaktivering er det rette for dig.

  • Udveksling: 1.111 kr.